At skabe i form og farver er min store lidenskab. Jeg har altid været optaget af det kreative og gennem ophold på Holbæk Kunsthøjskole, Nansenskolen i Lillehammer og kurser på Århus Kunstakademi, har jeg fået kendskab til flere kunstneriske udtryksmåder.
Et travlt og engageret arbejdsliv som lærer og leder for anbragte børn og unge, har dog i en årrække haft min koncentration.
Men efter at være nået cirka halvvejs gennem livet, besluttede jeg mig for at prioritere min skaberglæde. Herefter har jeg atter gennem kurser i maling og tegning, genoptaget min store lidenskab og med iver kastet mig ud i kunstens verden.
Seneste kommentarer